Poda og dig

Franchisetager hos Poda

 
I vores bestræbelser på at blive markedsleder inden for hegnsløsninger til landbrugs- og naturområder, har vi ikke kun haft gavn af vores mangeårige erfaring. Når vi ekspanderer, investerer vi også i franchisetagere, der i deres egenskab af uafhængige iværksættere har god viden om f.eks. hesteopdræt eller landbrug, og som ved hjælp af et velprøvet brand- og virksomhedskoncept kan tiltrække nye kunder på deres respektive lokale markeder.
 

Fordele ved Poda-konceptet

 
For at du hurtigt og nemt kan dominere markedet i dit område, tilbyder vi dig (1) Podas varemærke, (2) en bred vifte af hegn, låger, tilbehør og tjenester af høj kvalitet og (3) support og vejledning fra din Poda-franchisegiver, især vedrørende produkter, salg og markedsføring.
 

Vejledning og støtte fra Poda

 
Som Poda-franchisetager kan du altid stole på support og vejledning fra Poda. Konceptet, produkt- og servicetilbud såvel som salg og markedsføring og meget mere er udarbejdet og testet af Poda. Som franchisegiver sørger Poda for, at du får uddannelse og vejledning, så du er i stand til fuldt ud at koncentrere dig om dine kunder og medarbejdere. På denne måde kan du som franchisetager let komme ind på markedet og opbygge din egen lokale forretning.

 

Din Poda-franchisegiver

Vores mål er at sikre, at du som franchisetager hos Poda hurtigt får fodfæste på dit regionale marked. I forbindelse med dette giver Poda dig et gennemprøvet koncept, en bred vifte af produkter og tjenester samt markedsføring, så du som selvstændig kan koncentrere dig 100% om at opbygge og udvikle dit Poda-center.

Poda har et bredt sortiment af produkter og varetager indkøbsfunktionen blandt sit globale netværk af leverandører.

Poda står desuden for produkt- og sortimentsudvikling, kvalitetskontrol og andre aspekter omkring Poda’s produkter. Poda er f.eks. certificeret distributør af FSC-miljømærket træ (Forest Stewardship Counsil), og kontrolleres af et uvildigt certificeringsorgan for at sikre sporbarheden af disse produkter.

Med hjælp og vejledning bliver du en hegnsekspert

Gennem omfattende kurser i hegnskonstruktion, produkter, iværksætteri og salg får du aktiv uddannelse og vejledning fra starten.

Som franchisetager hos Poda har du desuden løbende adgang til dit “personlige” rådgiverteam af eksperter og specialister, som du kan trække på, når dagligdagens store og små udfordringer skal løses.

Punkt for punkt – dette får du:

– Ret til varemærket Poda, og et velprøvet marketing- og salgskoncept
– Beskyttelse af området
– Hjælp med at blive uafhængig, hjælp til at opbygge virksomheden
– Rådgivning i forbindelse med udstilling og indretning
– Professionel startpakke
– Hjælp i forbindelse med indvielse
– Træning og undervisning for dig og dine medarbejdere
– Styringsværktøj / manual
– Egen hjemmeside og e-mail-adresse
– Tilbudsprogram til komplette hegnløsninger
– Faglig rådgivning og support
– Løbende rådgivning inden for forretningsøkonomiske områder
– Netværk med udveksling af oplevelser og ideer
– Vejledning, hjælp og udarbejdelse af diverse markedsføring (f.eks. regional/lokal annoncering, skiltning mm.)
-Effektivt indkøb med rabatter og sikring af produktkvalitet via franchisegiver

Forudsætninger

Poda investerer i stærke personligheder, der har god og relevant viden inden for relevante områder, f.eks. hesteavl eller landbrug.

Vores koncept er både rettet mod nye iværksættere og eksisterende virksomheder, der f.eks. beskæftiger sig med anlægsgartneri eller landskabspleje, og ønsker at udvide sin forretning.

Hos Poda får du muligheden for at etablere dig i et attraktivt marked med positive fremtidsudsigter.

Vi leder efter selvstændige

Som franchisetager hos Poda er du ansvarlig for at opbygge og udvikle Podas brand i et beskyttet område. Du skal være parat til at smøge ærmerne op, have motivation og gode evner inden for salg. Det er ikke nok ”bare” at have en håndværksbaggrund og viden om f.eks. landbrug – du skal også have gode ledelsesmæssige og organisatoriske færdigheder.

Det er rart at arbejde ”i det grønne”

Selvom Poda kan give dig al den professionelle hjælp, du måtte have brug for, vil du som selvstændig person spille en afgørende rolle. I sidste ende er det stadig dig, der implementerer konceptet i dit område og repræsenterer Poda-mærket med dets vision og værdier: Du bidrager til at skabe din egen succeshistorie som selvstændig hos Poda.


Vil du også være selvstændig ”i det grønne”? I så fald ser vi frem til at møde dig!

Investering

Det koster penge at starte en virksomhed – selv hos Poda Hegn. Hvor mange penge du har brug for at investere i et Poda-center afhænger bl.a. af virksomhedens størrelse og dens aktiver. Omkostningerne inkluderer din egen løn samt virksomhedens udstyr og maskiner. Har du allerede en traktor, en gaffeltruck eller en stor trailer, vil den nødvendige investering naturligvis være lavere.
 

Har du nogen spørgsmål? Vi er klar til at svare på dem!

Selvfølgelig vil vi sammen diskutere og planlægge alle disse aspekter i detaljer i samarbejde med dig. Selv før kontrakten underskrives hjælper vi dig med at udarbejde en rentabilitets- og likviditetsanalyse samt en investerings- og finansieringsplan. Som regel bør egenkapitalen ikke være mindre end 30% af den samlede investering i det første år, hvilket kan forventes at være 500-700.000 kr. Beløbet afhænger naturligvis af, hvor meget af det nødvendige udstyr, du allerede har investeret i.

 

Sådan forløber processen

Trin 1:
Invitation til Poda Hegn

Først besøger du vores hovedkontor i Osted (nær Roskilde), hvor vi lærer hinanden at kende. Her får du information om Poda-konceptet, og du kan danne dig en direkte mening om Poda. Samtidig får vi også flere oplysninger om dig som person, din familie, uddannelse og beskæftigelse. Dette møde er kun informativt for både dig og os, og er således fuldstændig uforpligtende.

Trin 2:
Besøg hos dig

Vi vil gerne besøge dig, hvor du bor, så vi kan få indsigt i din hverdag og dine omgivelser. Under dette møde vil vi diskutere franchisekontrakten og Poda Hegns håndbog med dig, og vi vil også tale om virksomhedens lokaler, investeringer og finansiering, hvis det er nødvendigt.

Trin 3:
Finansiering (om nødvendigt)

Sammen med dig udarbejder vi et forretningskoncept (en forretningsplan) til banken. Du leverer konceptet til din bank og aftaler et møde med din bankrådgiver. Det er vigtigt, at du er godt forberedt på dette møde, og vi deltager gerne i mødet, hvis du ønsker det.

Trin 4:
Kontrakten underskrives

Du er nu klar til at registrere din egen virksomhed hos Poda Hegn. Vi kan evt. underskrive franchisekontrakten sammen, og du kan herefter betale opstartsgebyret.

Trin 5:
Uddanelse og undervisning

Nu er det tid til at komme i gang for alvor. Det betyder også, at du skal sidde på skolebænken et stykke tid. Undervisningen inkluderer følgende emner: Hegnskonstruktion, produktuddannelse, salg, Podas IT-system og driftsledelse. Men du kan ikke læse alt. De fleste ting læres i praksis. Det første træningsprogram varer i tre uger.

Trin 6:
Indvielse

I samarbejde med marketingafdelingen planlægges den store indvielse af dit Poda-center. Invitationer sendes ud til potentielle kunder. For dig begynder nu det virkelige arbejde som franchisetager hos Poda: Du vil besøge potentielle kunder, finde medarbejdere osv. – Endelig, kort efter indvielsen, starter du med dine nye opgaver og tjener dine første penge. Selvfølgelig kan du også på dette tidspunkt altid stole på din franchisegiver. Hos Poda er du selvstændig – men ikke alene!

 

Choose your language

  • German
  • Norwegian Bokmål
  • Swedish_
  • Dutch
  • Danish-new